Vindrue "Himrod"
Vindrue "Himrod" (Vitis vinifera"Himrod")
"Himrod" er en grøn drue med mellem store klaser. Det er en nem og sund sort som trives på et beskyttet sted i (skov)haven, eller op ad en sydvendt mur eller i drivhuset. Druerne er næsten uden sten og har en god sød smag. De modnes i slut september start oktober, hvis den står i drivhus allerede i august. God som spisedrue men også god til saft, vin og gelé.
I skovhaven prøver vi at imiterer naturen og lader derfor tit klatrende planter vokse op i større buske og træer med lave grene, det giver god støtte for de klatrende planter og et fantastisk vildt og jungle agtig oplevelse når man bevæger sig rundt i skovhaven. Men espalier, sydvendte murer, hegn og rækværk kan også sagtens bruges.
Størrelse: Kan blive op til 10 meter høj hvis den ikke holdes nede.
Sol/Skygge: Fuld sol og læ.
Jordbund: Veldrænet almindelig havejord.
Varenr: 2935201