---
title: spiselig-haek-5-buske
description: Vil du have en hæk med bær, nødder og blomster? Få 5 gode planter og praktiske råd til at skabe en spiselig hæk med plads til naturen
image: https://skovhaver.dk/hubfs/Brown%20and%20Green%20Playful%20Garden%20A4%20Page%20Border.jpg
---

[Gå til indhold](https://skovhaver.dk/blog/spiselig-h%C3%A6k-5-buske-der-giver-b%C3%A5de-h%C3%B8st-og-mere-liv-i-haven#main-content)

[![Skovhaver](https://skovhaver.dk/hs-fs/hubfs/Nyt%20logo%202025.png?width=632&height=597&name=Nyt%20logo%202025.png)](https://skovhaver.dk)

- [Ydelser](https://skovhaver.dk/blog/spiselig-h%C3%A6k-5-buske-der-giver-b%C3%A5de-h%C3%B8st-og-mere-liv-i-haven#services)
  
  Vis undermenu for Ydelser 
  
    - [Konsulentbesøg](https://skovhaver.dk/konsulentbes%C3%B8g)
    - [Anlæg](https://skovhaver.dk/anl%C3%A6g-af-skovhaver)
    - [Design](https://skovhaver.dk/skovhavedesign)
    - [Skovhavebed](https://skovhaver.dk/skovhavebed)
- [Projekter](https://skovhaver.dk/skovhaveprojekter)
- [Blog](https://skovhaver.dk/blog)
- [Om os](https://skovhaver.dk/kontakt-os)
- [Nyhedsmail](https://skovhaver.dk/tilmelding-nyhedsmail)

Åbn primær navigation

Luk primær navigation

- [Ydelser](https://skovhaver.dk/blog/spiselig-h%C3%A6k-5-buske-der-giver-b%C3%A5de-h%C3%B8st-og-mere-liv-i-haven#services)
  
  Vis undermenu for Ydelser 
  
    - [Konsulentbesøg](https://skovhaver.dk/konsulentbes%C3%B8g)
    - [Anlæg](https://skovhaver.dk/anl%C3%A6g-af-skovhaver)
    - [Design](https://skovhaver.dk/skovhavedesign)
    - [Skovhavebed](https://skovhaver.dk/skovhavebed)
- [Projekter](https://skovhaver.dk/skovhaveprojekter)
- [Blog](https://skovhaver.dk/blog)
- [Om os](https://skovhaver.dk/kontakt-os)
- [Nyhedsmail](https://skovhaver.dk/tilmelding-nyhedsmail)
- [Kontakt os](https://skovhaver.dk/kontakt-os)

[Kontakt os](https://skovhaver.dk/kontakt-os)

 Oct 25, 2026, 9:42:06 PM

# Spiselig hæk – 5 buske, der giver både høst og mere liv i haven

![Picture of Mads Krarup](https://app.hubspot.com/settings/avatar/5041c03e581adf9deaea429dcf05fd29) [Mads Krarup](https://skovhaver.dk/blog/author/mads-krarup)

Del: [facebook-f icon](http://www.facebook.com/share.php?u=https://skovhaver.dk/blog/spiselig-hæk-5-buske-der-giver-både-høst-og-mere-liv-i-haven) [linkedin-in icon](http://www.linkedin.com/shareArticle?mini=true&url=https://skovhaver.dk/blog/spiselig-hæk-5-buske-der-giver-både-høst-og-mere-liv-i-haven) [envelope icon](mailto:?body=https://skovhaver.dk/blog/spiselig-hæk-5-buske-der-giver-både-høst-og-mere-liv-i-haven) [Share this page on Facebook](http://pinterest.com/pin/create/link/?url=https://skovhaver.dk/blog/spiselig-hæk-5-buske-der-giver-både-høst-og-mere-liv-i-haven)

Har du nogensinde tænkt over, hvor meget plads din hæk egentlig optager?

I mange haver står der en lang række liguster, bøg eller thuja langs skellet. Hækken skal selvfølgelig give privatliv og måske lidt læ. Men ellers forventer vi ikke så meget af den.

Hvad nu, hvis hækken også kunne give os bær, nødder og blomster? Og samtidig skabe bedre forhold for fugle og insekter?

Det kan den faktisk godt.

**En spiselig hæk er en beplantning af buske og eventuelt mindre træer, hvor nogle af planterne giver spiselige afgrøder.** Vælger vi forskellige arter, kan hækken samtidig få en lang blomstringsperiode, smukke efterårsfarver og gode skjulesteder for havens dyr.

Her får du fem forslag til planter og mine bedste råd til at komme i gang.

# Hvorfor vælge en spiselig hæk?

I en skovhave forsøger vi at udnytte pladsen på en anden måde end i den traditionelle have.

Et træ skal helst ikke kun være et træ. Det må gerne give frugt, skygge og måske læ til planterne nedenunder.

Det samme gælder buskene.

Og faktisk kan vi tænke præcis sådan om hækken.

I stedet for én enkelt art kan vi vælge flere forskellige buske, der supplerer hinanden.

Nogle blomstrer tidligt. Andre giver frugter om efteråret. Nogle bliver tætte og giver læ, mens andre har grene, hvor fuglene kan finde skjul.[Læs vores blogindlæg "Læhegn giver liv til din skovhave" her](https://skovhaver.dk/blog/læhegn-giver-liv-til-din-skovhave).

Det er ikke nødvendigt, at alle planterne kan spises.

**Det interessante er, hvad beplantningen samlet set kan bidrage med.**

## Levende hegn kan skabe mere liv

Det er ikke kun en tanke, der ser god ud på papiret.

I oktober 2026 offentliggjorde Innovationscenter for Økologisk Landbrug nogle interessante resultater fra forskningsprojektet BEAT.

Ved Gram Slot har forskere undersøgt, hvordan levende hegn påvirker blandt andet bestøvende insekter, fugle og livet i jorden.

De foreløbige resultater viste 40 % flere bestøvende insekter to meter fra hegnene sammenlignet med 50 meter ude på marken.

Forskerne fandt også flest bestøvere, hvor der var stor variation i urterne langs hegnene.

Det synes jeg er en interessant pointe.

For det handler ikke kun om, hvilke buske vi planter. Det handler også om, hvad vi giver plads til nedenunder og omkring dem.

Undersøgelsen er gennemført på landbrugsarealer, så vi kan ikke forvente den samme procentvise effekt i en almindelig have. Men resultaterne understreger, at et levende hegn kan være et værdifuldt element i et større økosystem. \[Kilde 1\]

# Fem buske til den spiselige hæk

Der findes mange muligheder, men her har jeg valgt fem planter, som kan fungere i forskellige typer haver.

Nogle passer bedst til en større, fritvoksende hæk, mens andre også kan bruges i en mindre have.

## 1. Hassel – nødder og smukke rakler

**Almindelig hassel (\**Corylus avellana*\*)**

Hassel er en af de planter, jeg synes fortjener mere plads i danske haver.

Den blomstrer tidligt på året med sine karakteristiske rakler og undseelige blomster, og senere kan vi høste hasselnødder.

Hassel kan blive en stor, flerstammet busk, men den tåler beskæring og kan indgå i en bred, blandet hæk.

Hvis målet er en god nøddehøst, er det en fordel at vælge egnede sorter og sikre god krydsbestøvning.

Hassel bestøves af vinden, og blomsterne er derfor ikke nogen stor nektarkilde for bierne. Til gengæld kan busken bidrage med struktur og levesteder.

**Min anbefaling:** Brug hassel, hvor hækken gerne må få lidt højde og bredde. Den er ikke det oplagte valg til en meget smal skelhæk.

## 2. Hyld – blomster om sommeren og bær om efteråret

**Almindelig hyld (\**Sambucus nigra*\*)**

Hyld er en fantastisk plante, hvis du gerne vil have flere anvendelsesmuligheder.

Om sommeren får vi de store hvide blomsterskærme, som blandt andet kan bruges til hyldeblomstsaft.

Senere kommer de mørke bær, der kan anvendes til saft og suppe.

Hyld er også interessant for fuglelivet, og den kan være med til at skabe en mere varieret hæk.

Den vokser dog hurtigt og kan blive ganske stor.

Derfor skal den placeres, hvor der er plads til den, eller beskæres efter behov.

**Vigtigt:** Hyldebær skal koges i 15–20 minutter, før de spises. Rå hyldebær indeholder naturlige giftstoffer og kan give maveproblemer. Brug kun bær fra almindelig hyld. \[Kilde 3\]

**Min anbefaling:** Brug hyld som et enkelt, lidt større indslag i hækken frem for at plante en hel række, hvis haven er lille.

## 3. Slåen – tidlige blomster og efterårets mørke frugter

**Slåen (\**Prunus spinosa*\*)**

Slåen er en hjemmehørende busk, som mange kender fra naturens krat og levende hegn.

Den blomstrer med et væld af hvide blomster i det tidlige forår, ofte inden bladene springer ud.

Om efteråret kommer de små, mørkeblå slåenfrugter.

Frugterne er meget syrlige og snerpende, men kan bruges til eksempelvis gelé og andre tilberedte produkter. Undlad at knuse eller spise stenene og kernerne.

Slåen har kraftige torne og kan derfor danne en tæt og beskyttende beplantning.

Men den har også en ulempe.

Den breder sig med rodskud og kan med tiden danne store krat.

**Min anbefaling:** Slåen er oplagt i større haver og naturprægede hegn, men jeg ville være forsigtig med at bruge den tæt på små bede eller terrasser.

## 4. Hunderose – smukke blomster og hyben

**Hunderose (\**Rosa canina*\*)**

Hunderose er en af de planter, der kan tilføre hækken et mere eventyrligt udtryk.

Den har lange, buede grene og fine lyserøde blomster i forsommeren.

Senere udvikles de røde hyben, som både pynter og kan bruges i køkkenet.

Hyben kan eksempelvis anvendes til marmelade eller suppe. De indvendige frø og irriterende hår skal fjernes eller sies grundigt fra.

Hunderose kan desuden skabe gode skjulesteder for mindre fugle.

Den vokser forholdsvis kraftigt og har torne, så den skal have plads.

**Min anbefaling:** Brug den i en fritvoksende hæk, hvor grenene gerne må hænge lidt ud over kanten.

## 5. Stikkelsbær – til den mindre spiselige hæk

**Stikkelsbær (\**Ribes uva-crispa*\*)**

Ikke alle spiselige hække behøver at være to meter høje.

I en mindre have kan en lav hæk af bærbuske være mindst lige så interessant.

Her er stikkelsbær et godt bud.

Den blomstrer om foråret og giver senere bær, som kan spises friske eller bruges til blandt andet marmelade og desserter.

Stikkelsbær bliver væsentligt mindre end hassel og hyld.

Derfor kan den bruges til at afgrænse et køkkenhaveområde, en sti eller et mindre skovhavebed.

Vælg gerne sorter med god modstandsdygtighed over for sygdomme.

**Min anbefaling:** Kombinér eventuelt stikkelsbær med ribs og solbær, hvis du ønsker en lav, spiselig buskrække.

# Skal alle planterne være hjemmehørende?

Det spørgsmål dukker ofte op, når vi taler om biodiversitet.

Og det er et godt spørgsmål.

Hjemmehørende planter kan have særlig betydning for de insekter og andre dyr, der gennem lang tid har udviklet sig sammen med dem.

Men det betyder ikke, at alle planter i skovhaven behøver at være hjemmehørende.

Jeg synes, vi skal tage udgangspunkt i, hvad vi gerne vil have ud af haven.

Måske ønsker du især at understøtte den lokale biodiversitet.

Måske drømmer du om at høste en masse spændende frugter og bær.

Eller måske vil du gerne kombinere begge dele.

Sådan arbejder vi også med skovhavedesign.

Vi forsøger at finde den sammensætning, der passer til både stedet og menneskene, der skal bruge haven.

# Sådan designer du en spiselig hæk

Der er især fire ting, jeg ville overveje, inden jeg begyndte at plante.

## 1. Hvor meget plads har du?

En traditionel klippet hæk kan holdes forholdsvis smal.

En blandet, fritvoksende hæk kræver typisk mere plads.

Det er vigtigt at huske, at en lille hasselplante med tiden kan blive en stor busk.

Hvis du kun har en smal stribe langs skellet, bør du derfor vælge arter, der tåler regelmæssig beskæring, eller overveje en lavere hæk af bærbuske.

Har du derimod en stor grund, kan du arbejde med flere rækker og lade planterne udvikle sig mere naturligt.

## 2. Hvilke planter passer til forholdene?

Hassel og hyld kan klare en del forskellige jordbundsforhold.

Slåen trives blandt andet på solrige voksesteder, mens stikkelsbær også kan fungere i let halvskygge.

Det afgørende er at undersøge jord, lys, fugt og plads, før du vælger planter.

En god plante på det forkerte sted bliver sjældent en succes.

## 3. Vil du have en klippet eller fritvoksende hæk?

En klippet hæk giver et mere ensartet udtryk.

Til gengæld kan hyppig beskæring fjerne blomster og dermed reducere antallet af frugter.

Hvis du gerne vil høste, vil jeg derfor ofte anbefale en mere fritvoksende beplantning.

Det betyder ikke, at hækken skal passe sig selv fuldstændigt.

Du kan sagtens beskære den, så den bevarer en flot form og ikke overtager hele haven.

## 4. Hvad skal der vokse under hækken?

Her kommer vi til en af de ting, jeg synes er mest interessante.

Vi har en tendens til kun at fokusere på buskene, når vi planlægger en hæk.

Men hvad med jorden nedenunder?

Kan der vokse et lavt bunddække? Kan vi give plads til nogle blomstrende urter i den solrige kant?

Det kan være med til at skabe flere levesteder og en mere varieret beplantning.

De nye danske forskningsresultater fra Gram Slot peger netop på betydningen af varieret urtevegetation langs levende hegn. \[Kilde 1\]

I skovhaven forsøger vi at tænke hele beplantningen sammen.

Ikke kun én plante ad gangen.

lan<https://skovhaver.dk/blog/bunddækkelaget-det-måske-vigtigste-lag-i-skovhaven>

# Hvornår skal man plante en spiselig hæk?

Efteråret er ofte et godt tidspunkt at etablere en ny hæk.

Mange løvfældende buske kan plantes som barrodsplanter, når de er gået i hvile, typisk fra november og gennem vinteren, så længe jorden er frostfri og egnet til plantning.

Barrodsplanter leveres uden jord omkring rødderne og er ofte en god økonomisk løsning, hvis du skal plante en længere hæk.

Pottegroede planter kan normalt plantes over en længere periode.

Uanset hvilken type du vælger, er det vigtigt at holde rødderne fugtige under plantningen og sørge for vanding i tørre perioder, især de første år. \[Kilde 2\]

[Læs blogindlægget "Derfor er efteråret det bedste tidspunkt at plante skovhave" her.](https://skovhaver.dk/blog/derfor-er-efteråret-det-bedste-tidspunkt-at-plante-skovhave)

# En hæk behøver ikke bare være en hæk

Jeg kan godt lide tanken om, at selv de mest almindelige elementer i haven kan få flere funktioner.

Hækken er et godt eksempel.

Den kan stadig give privatliv og læ.

Men den kan også blomstre, give os noget at spise og skabe plads til fugle og insekter.

Og den behøver ikke være perfekt eller fuldstændig ensartet for at være smuk.

Tværtimod synes jeg ofte, at det er variationen, der gør en have interessant.

Så næste gang du overvejer at plante en ny hæk, kan det være værd at stille spørgsmålet:

**Skal den bare være grøn – eller skal den også kunne noget mere?**

**Vil du have hjælp til at designe din have, [læs mere om vores skovhavedesigns her](https://skovhaver.dk/skovhavedesign).**

# Ofte stillede spørgsmål

## Kan man lave en spiselig hæk i en lille have?

Ja. En lav hæk med stikkelsbær, ribs eller solbær kan være en mulighed. Vælg arter efter plads, jordbund og lysforhold, og husk, at bærbuske ikke nødvendigvis giver samme afskærmning som en traditionel tæt hæk.

## Hvilke buske er bedst til en spiselig hæk?

Hassel, hyld, slåen, hunderose og stikkelsbær er fem muligheder. De har forskellige krav til plads og pleje, så det bedste valg afhænger af havens forhold.

## Kan en spiselig hæk give læ?

Ja. En tæt beplantning af buske kan reducere vindpåvirkningen. Effekten afhænger blandt andet af hækkens højde, tæthed, placering og om den er løvfældende.

## Kræver en spiselig hæk meget vedligeholdelse?

Det afhænger af plantevalget. En fritvoksende hæk kan kræve mindre formklipning, men den skal stadig beskæres efter behov. Nogle arter, eksempelvis slåen, kræver også kontrol med rodskud.

## Hvornår kan jeg plante en spiselig hæk?

Efteråret og vinteren er velegnede til mange hårdføre løvfældende buske. Barrodsplanter plantes normalt i hvileperioden, når jorden er frostfri og ikke vandmættet.

 

###### Kilder

Kilde 1: Innovationscenter for Økologisk Landbrug – Skovlandbrug skaber liv i marken, 8. oktober 2026. Primær faglig formidling af BEAT-projektets foreløbige resultater.   
Kilde 2: RHS – Plant a bare root mixed wildlife hedge. Faglige anbefalinger om blandede hække, barrodsplantning og etableringspleje.   
Kilde 3: Fødevarestyrelsen – Hyldebær. Anvisning om kogning i 15–20 minutter.  
Kilde 4: RHS – Foraging Hedgerow Fruit. Oplysninger om anvendelse af blandt andet hyben og slåenfrugter.  
Kilde 5: ICROFS – BEAT – Biodiversitet og økosystemfunktioner i skovlandbrugssystemer. Projektets metode og formå

## Relaterede indlæg

[![](https://skovhaver.dk/hs-fs/hubfs/Hvad%20er%20en%20skovhave1.jpg?height=200&name=Hvad%20er%20en%20skovhave1.jpg)](https://skovhaver.dk/blog/hvad-er-en-skovhave)

## [Hvad er en skovhave?](https://skovhaver.dk/blog/hvad-er-en-skovhave)

![Billede af Mads Krarup](https://app.hubspot.com/settings/avatar/5041c03e581adf9deaea429dcf05fd29) [Mads Krarup](https://skovhaver.dk/blog/author/mads-krarup) 

 Mar 15, 2025, 2:44:24 PM

En skovhave er en unik haveform, der bygger på principperne i naturlige skove og økosystemer. Det...

[Læs mere](https://skovhaver.dk/blog/hvad-er-en-skovhave)

[![](https://skovhaver.dk/hs-fs/hubfs/Mailserie/Mailserie%20mail%203.jpeg?height=200&name=Mailserie%20mail%203.jpeg)](https://skovhaver.dk/blog/den-bedste-placering-til-din-skovhave)

## [Den bedste placering til din skovhave](https://skovhaver.dk/blog/den-bedste-placering-til-din-skovhave)

![Billede af Mads Krarup](https://app.hubspot.com/settings/avatar/5041c03e581adf9deaea429dcf05fd29) [Mads Krarup](https://skovhaver.dk/blog/author/mads-krarup) 

 Apr 13, 2025, 12:00:06 PM

I princippet kan du placere din skovhave, hvor det passer dig. Der er dog en række ting, som er...

[Læs mere](https://skovhaver.dk/blog/den-bedste-placering-til-din-skovhave)

[![](https://skovhaver.dk/hs-fs/hubfs/Bundd%C3%A6kke.jpg?height=200&name=Bundd%C3%A6kke.jpg)](https://skovhaver.dk/blog/bundd%C3%A6kkelaget-det-m%C3%A5ske-vigtigste-lag-i-skovhaven)

## [Bunddækkelaget - det måske vigtigste lag i skovhaven](https://skovhaver.dk/blog/bundd%C3%A6kkelaget-det-m%C3%A5ske-vigtigste-lag-i-skovhaven)

![Billede af Mads Krarup](https://app.hubspot.com/settings/avatar/5041c03e581adf9deaea429dcf05fd29) [Mads Krarup](https://skovhaver.dk/blog/author/mads-krarup) 

 Oct 18, 2025, 10:34:33 AM

Opformer dine egne bunddækkeplanter - det betaler sig Bunddækkelaget i skovhaven er et af de...

[Læs mere](https://skovhaver.dk/blog/bundd%C3%A6kkelaget-det-m%C3%A5ske-vigtigste-lag-i-skovhaven)

[facebook-f icon](https://www.facebook.com/skovhaver) [linkedin-in icon](https://www.linkedin.com/company/skovhaver-dk/) [youtube icon](https://www.youtube.com/@skovhaver9909) [instagram icon](https://www.instagram.com/skovhaver/)

- [Ydelser](https://skovhaver.dk/blog/spiselig-h%C3%A6k-5-buske-der-giver-b%C3%A5de-h%C3%B8st-og-mere-liv-i-haven#services)
- [Projekter](https://skovhaver.dk/skovhaveprojekter)
- [Blog](https://skovhaver.dk/blog)
- [Om os](https://skovhaver.dk/kontakt-os)
- [Nyhedsmail](https://skovhaver.dk/tilmelding-nyhedsmail)

---

[![Skovhaver](https://skovhaver.dk/hs-fs/hubfs/Nyt%20logo%202025.png?width=632&height=597&name=Nyt%20logo%202025.png "Skovhaver")](https://skovhaver.dk)

Copyright © 2025, Skovhaver ApS

 

 

 

 

 

 

[Cookie- og privatlivspolitik](https://www.skovhaver.dk/cookie-og-privatlivspolitik)  
[Persondatapolitik](https://www.skovhaver.dk/persondatapolitik)  
<https://www.skovhaver.dk/kursuspolitik>

 

 

 

 

 

CVR: 37463604  
Hellebækvej 134  
3150  Hellebæk  
Tlf. 21292255  
info@skovhaver.dk

 

 

 

```json
{
  "@context" : "https://schema.org",
  "@type" : "BlogPosting",
  "author" : {
    "@type" : "Person",
    "name" : "Mads Krarup",
    "url" : "https://skovhaver.dk/blog/author/mads-krarup"
  },
  "dateModified" : "2026-10-25T20:42:36.850Z",
  "datePublished" : "2026-10-25T20:42:06.000Z",
  "headline" : "spiselig-haek-5-buske",
  "image" : [ "https://skovhaver.dk/hubfs/Brown%20and%20Green%20Playful%20Garden%20A4%20Page%20Border.jpg" ],
  "mainEntityOfPage" : {
    "@id" : "https://skovhaver.dk/blog/spiselig-hæk-5-buske-der-giver-både-høst-og-mere-liv-i-haven",
    "@type" : "WebPage"
  },
  "publisher" : {
    "@type" : "Organization",
    "logo" : {
      "@type" : "ImageObject",
      "url" : "https://skovhaver.dk/hubfs/Nyt%20logo%202025.png"
    },
    "name" : "Skovhaver ApS"
  }
}
```