Forstå opbygningen af en skovhave

For bedre at kunne designe og planlægge sin skovhave, opdeler man haven og dens planter i 7 lag.

På denne måde kan man bedre håndtere det tredimensionelle i haven.

Lys er dog en gennemgående faktor i planlægningen af din skovhave.

Lysforholdene bliver nemlig gradvist mere og mere sparsomme, efterhånden som vi bevæger os ned i skovhavens lag.

1.    Kronelaget

Dette lag dækker over det øverste lag i haven, fra 5 meter og op.

Det kan med fordel udnyttes til at binde kvælstof fra luften til gavn for de nedre lag i skovhaven.

Dette er oplagt, da høst af frugter i denne højde kan være bøvlet.

I en mindre have vil det ikke være muligt med denne størrelse træer, og det bør derfor udelades.

2.    Subkronelaget

Er et lag, der dækker over træer (og bambus) fra 3 til 5 meter i højden.

Dette lag kan i mindre haver være det øverste lag.

Subkronelaget er det mest produktive lag i skovhaven. Det er typisk her man finder en lang række af de fødevareproducerende planter.

Vi er nemlig her kommet ned i et niveau, hvor frugterne er lavt hængende.

Produktiviteten hænger i høj grad også sammen med, at man i dette lag stadig har en stor solindstråling.

3.    Busklaget

Her finder man bl.a. alle de mange forskellige bærbuske.

Laget defineres i højden omkring tre meter.

Busklaget rummer mange af de gængse bærbuske, som ribs, solbær, og hindbær.

Men også mindre brugte arter som bærmispel og blommetaks er oplagte buske i dette lag.

Sidstnævnte arter er skyggetolerante og udnytter derfor fint de steder i skovhaven, hvor andre plantearter ville kæmpe for overlevelsen. 

4.    Urte- og staudelag

Urte- og staudelaget er svært at definere rent fysisk i forhold til højde. Det er en glidende overgang fra et par meter i højden, ned til få centimeter over jorden, hvilket gør at laget hænger meget tæt sammen med det næste lag i systemet, nemlig bunddækkelaget.

Laget består typisk af flerårige spiselige stauder og urter.

Der findes mange flerårige urter og grøntsager til at udnytte de sidste solstråler i dette lag. Et godt eksempel er Kong Salomons sejl (Polygonatum commutatum), der tilberedes på samme måde som asparges.

Men det kan også være mineraliserende nytteplanter, som forskellige arter af kulsukker (Symphytum spp.).

5.    Bunddækkelaget

Dette lag dækker over de krybende arter, som kinesisk brombær (Rubus tricolor) og bunddækkende planter som jordbær (Fragaria spp.) og mynte (Mentha spp.).

Dette lag er ikke blot endnu et lag til at høste forskellige afgrøder. Det er også yderst vigtigt for jordbundens struktur og tilstand.

Ved at holde jordens overflade tildækket med planter skabes bedre forhold for mikroorganismerne i jorden, og det er dermed direkte med til at forbedre forhold for den resterende del af skovhaven.

Ved tæt bunddækkelag hindres samtidig uønsket opvækst.

6.    Klatrelaget

I dette lag udnyttes planter som almindelig gedeblad (Lonicera periclymenum) eller mini kiwi (Actinidia deliciosa). Især deres evne til at udnytte andre vedplanters stabilitet til egen fordel, og dermed komme op i solen.

Det er dog nødvendigt at styre deres vækst, så de bliver i en højde, som gør det muligt at høste frugterne.

7.    Rodlaget

Det underjordiske lag er det mindst producerende af de syv lag i skovhaven, så længe man måler på produktionen af fødevarer.

Enkelte rodknolde arter såsom skorzonerod (Scorzonera hispanica) og den mindre kendte anu (Tropaeolum tuberosum) kan dog plantes på strategiske steder i skovhaven.

Dette betyder ikke, at laget ikke er vigtig i skovhaven.

For det er i jorden, at svampe og mikroorganismerne konstant arbejder for at skabe bedre vilkår for havens urter, buske og træer.

Disse trives bedst, hvis jorden ikke kultiveres og forstyrres.
 
Vi har skrevet et blogindlæg om skovhavens glemte lag. Det finder du lige her: Skovhavens glemte lag – klatreplanter

Plantelag, sol, skygge, plantehøjde osv. Er du forvirret, så er du altid velkommen til at kontakte os og få et godt råd med på vejen. Der er nemlig rigtig mange muligheder med en skovhave.